Flydespartel
Skalflex Flydespartel er et selvnivellerende produkt på basis af hurtighærdende cement, mineralske tilsætningsstoffer, polymer og ovntørret finkornet kvartssand. Produktet er klar til brug efter tilsætning af rent afmålt vand efterfulgt af en effektiv blanding. Skalflex Flydespartel er beregnet til opretning og spartlingaf betongulve, som underlag for tæpper, linoleum, vinyl, trægulve og fliser i boliger, kontorer, institutioner eller andre lettere belastede erhvervslokaler.
Flydespartel må ikke anvendes udendørs, og skal på vedvarende vandbelastede områder være påført en MK/ETAG 022-godkendt vandtætningsmembran.
Stærk universal pudsemørtel
-
Hurtighærdende, selvnivellerende flydespartel
-
Skal kun tilsættes vand
-
Kun til indendørs brug
-
Udlægges i én arbejdsgang
-
Hæfter på alle faste, rengjorte mineralske underlag
-
Tåler ikke frost under afbinding, udstøbning eller hærdning
Påføring
Underlaget skal være velegnet, fast og rengjort for løstsiddende partikler, cementslam, støv eller anden forurening, som kan forhindre tilstrækkelig vedhæftning til underlaget. Den rengjorte overflade primes 1 til 2 gange med Skalflex Beto-Binder fortyndet med vand i forholdet 1:3.
Skalflex Flydespartel tilsættes vand og blandes vha. boremaskine påsat piskeris til en letflydende homogen mørtel. Ved større arbejder kan der med fordel anvendes en egnet mobil blandingspumpe. Den færdigoprørte flydespartel hældes eller pumpes ud gennem slange på gulvfladen.
Der startes, hvor tykkeste lag skal lægges, og flydespartlen udlægges i én arbejdsgang.
Flydespartlen kan med fordel fordeles med afstandsspartel e.lign.
Den færdige blanding skal anvendes indenfor 10-15 minutter.
Lavere temperaturer vil forlænge, og højere temperaturer vil afkorte åbnings- og hærdetiden.
|